| Forretningerne | Bestilling af 5 - Kamp | Jakel Spillepas | Historien om Spiloppen | Job i Spiloppen | Kontakt |
Historien om Spiloppen
Spiloppen, Tivoli er med sine over 100 år på bagen, en af de virksomheder, der har eksisteret længst tid i Tivoli.
Varespil i Tivoli har eksisteret siden Haven blev grunlagt af Georg Carstensen i 1843, det startede med den kendte "Kraftprøve" hvor man kunne vise sine kræfter frem, billiard til de mere rolige og en skydebane til dem med krudt i.
I dag findes der mange forskellige varespil i Tivoli, og de fleste af disse spil ejes og drives af Spiloppen. I alt 24 forskellige spil, hører til Spiloppen, så synligheden i det daglige er til at få øje på.
Et af de spil i Tivoli der indenholder mest historie er uden tvivl Det Muntre Køkken, grundlagt i 1926 af Valdemar Lebech. Tanken om at smadre porcelæn for penge, var dengang meget fremmed for Havens gæster, men med tiden fangede ideen hos publikummet, der nød at kaste træbolde efter Det Kgl. Porcelæn. Den dag i dag står Det Muntre Køkken som det gjorde dengang, Det Kongelig Porcelæn er dog blevet skiftet ud, men det er stadig rigtig porcelæn der kastes efter, og årligt bliver det til mellem 12 og 13 tons smadret porcelæn.
Galoppen er en anden af de kendte spil. Importeret fra Blackpool i England af Knud Lebech i start 1970'erne varede det ikke længe, før børn som voksne begyndte at trille med boldene på væddeløbsbanen. Hvad der gør Galoppen til noget specielt, er at personalet som det eneste spil i Tivoli, må bære mikrofon, så løbene kan blive kommenteret, som på væddeløbsbanen i Klampenborg.
© spiloppen.dk 2009